Glostrup v. KB d. 5/5 2007
Lodtrækningen blev vundet af Glostrup, som valgte at gå til i marken. Endnu en gang kunne man forvente en eksplosiv kamp mht. scoringstempo. Banen var kortklippet og tør. Dette kombineret med en kunstgræspitch, der er ”batting friendly” viste sig at holde antagelsen holdt stik.
Vi fik en fornuftig start med Yasir og juniorspilleren Waqar. Især sidstnævnte var forbløffende god mod Glostrups hurtige kastere. Begge spillere laver knap 20 points hver. Herefter er det Hamad og Baljit, der spiller fornuftigt og etablerer vel kampens bedste partnership. Hamad laver ca. 46 points, og mister desværre besindelsen et kort øjeblik i et selvmorderisk forsøg på at slå bolden ud af Solvangsparken. Baljit fortsætter sit gode arbejde med Farooq efter at Arshad hurtigt dømmes ”løbet ud”. Umiddelbart virkede denne dom sær idet Arshad med sit kropssprog viste at han havde styr på sagerne. Farooq har haft en fin sæsonstart med både bat og bold. Denne kamp var ingen undtagelse idet han stod for det næstbedste partnership med Baljit. Farooq mister sit gærde i endnu et KB-forsøg på at slå bolden ud af Solvangsparken (hvorfor denne besættelse?). Herefter er der ikke flere gærdespillere, der formår at spille efter planen (enere toere slag) og vores forventning om en halvleg på 250-275 points bliver ikke indfriet. Vi ender dog med en god score på 223 points for tabet af alle gærder, hvor der endnu resterer 2-3 overs. Det er ærgerligt at vi ikke kan udnytte alle 50 overs. Dog skal det nævnes at Baljit spiller en flot inn. Med 61 not out….tror jeg nok for Baljit fik skabt en del forvirring da vores sidste gærdespiller falder.
Gærdeindsats: 3,5 ud af fem stjerner
Vi får en forrygende start idet 6 af Glostrup gærdespillere er ude for en meget beskeden score. Indtil dette tidspunkt havde alle kasterne været både præcise og engagerede, hvilket også giver udslag i en del gærder. Herefter er der af uforklarlige årsager flere bowlere, der ikke formår at kaste med længde og retning, hvilket giver Glostrup spillerne alt for let spil. De behøvede blot at vente på mindst 2-3 dårlige bolde, der i gennemsnit blev bowlet i næsten hver over. Vi oplevede igen (ligesom i kampen mod Ishøj) at der generelt blev bowlet for langt eller nedad legsiden. Det gav frisk pust til Glostrup, som havde en fornem partnership. Disse ”foræringer” sørgede for at Glostrup igen var inde i kampen.
Til alt held lykkedes det at bryde denne partneship omkring 130 points for blot at konstatere at Glostrup opbygger en endnu mere faretruende partnership, som varer til ca. 200 points. Endnu en gang lykkedes det at bryde igennem. KB formår at tage begge gærder umiddelbart efter hinanden, Hvor Glostrup har ca. 200 points for tabet af 9 gærder. Trods alt krævede det en del for Glostrup’s ”hale” at score disse points. Vores bowlere kunne ikke levere varen, hvilket i sidste ende gjorde at det lykkedes Glostrup’s sidste spillerpar at holde stand for at køre sejren i hus med en 4’er på endnu en lang bold.
Markindsats: 2,5 ud af 5 stjerner
Kampindsats: 3 ud af 5 stjerner
Det meste af dagen så KB ud til at kunne hente en stor sejr i hus. Det lykkedes blot ikke pga. manglende omtanke og engagement. Sådan kan det desværre (også) gå i cricket. Vi må bare komme igen :-)
Dog vil jeg fremhæve flere positive takter. Gærdeindsatsen var generelt god, og vi blev enige om at med små ændringer i attituden kan det gøres endnu bedre.
Bowlingen var i starten god, men standarden faldt dramatisk efter 15-20 overs. Det skal der gøres noget ved….Fokus og engagement er påkrævet.
Herudover var der 2 nye lyspunkter på holdet i form af Waqar og Ali (debutant og søn af Imtiaz Ahmed). De gjorde det begge fremragende!

